De moderne tandlasere kan i dag f.eks. anvendes til en meget mere effektiv og patientvenlig behandling af bl.a. tandkødsbetændelse, for store tandkødslommer og paradentose. I nogle tilfælde er tandlasere også et velegnet hjælpemiddel i forbindelse med tandkirurgi, implantatarbejde og ved rodbehandlinger.
Fordelene er åbenbare. Man undgår i langt de fleste tilfælde smerter og en traditionel bedøvelse under behandlingen.
Laserteknologi har været kendt i mange år og bruges f.eks. i dag i stor udstrækning på danske hospitaler.
I USA har laserteknikken i mange år været brugt til tandbehandling og med stor succes. Endnu er det i dag ikke så mange danske tandlæger, der har viden om og erfaring med denne teknologi, men det er langsomt på vej.
Indgår tandlasere i din behandling, sker det bortset fra ved rodbehandlinger uden ekstra omkostninger for dig.